Tidsskrift om Permakultur

I 2009 var der 15 medlemmer af Permakultur Danmark og vi, Esben Schultz og Mira Illeris, besluttede derfor at starte tidsskrift om Permakultur, for at få bevægelsen til at vokse. I dag er der således mere end 1200 medlemmer, hvor af mange er husstandsmedlemmer.

Vi har som enkelt firma udgivet og redigeret tidsskriftet i 13 år og har nu valgt at vi vil have plads til andre arbejdsmæssige ting, som at arbejde på permakulturgaarden og skrive bøger.

Men det er så heldigt, at foreningen Permakultur Danmark har valgt at videreføre tidsskriftet.

LÆS OM TIDSSKRIFTET HER:

Tidsskriftet bringer artikler om konkrete helhedsløsninger på de miljø- og klimaproblemer det moderne samfund er ved at drukne i. Permakultur er omsorg for jorden, omsorg for mennesker og lige fordeling. Permakultur vokser i hele verden, også i Danmark. Find ud af hvordan og hvorfor …

Tidsskrift om Permakultur bringer artikler om skovhaver, skovlandbrug, biokul i dyrkning, akvakultur, permakultur byggeri, alternativ økonomi … og mange flere konkrete liv og løsninger der modvirker klimaforandringerne.

Tidsskrift om Permakultur har gang på gang bragt hel ny viden til Danmark ved at være det første danske medie der skrev om skovhaver, biokul i skovlandbrug, allé dyrkning osv. osv. Det bestræber vi os på at blive ved med.