Landbrug under udvikling
Udvikling af landbrugstyper, der er alternativer til et industrilandbrug baseret på monokulturer af enårige afgrøder, går stærkt i disse år. På kurser og rundvisninger er vi gentagne gange blevet spurgt, hvad forskellen er på regenerativt jordbrug og permakultur? Og hvad forskellen er på skovlandbrug og permakultur? Folk virker forvirrede over alle disse begreber og bruger for en sikkerheds skyld alle 3 om deres sted. Så derfor oplever vi det relevant at bruge lidt plads på begrebsafklaring af dette.

Regenerativt jordbrug
Regenerativ er det engelske ord for genopbyggende. Permakultur tager udgangspunkt i, at natur-ressourcerne rent vand, ren luft og frodig muldjord er så nedbrudte, at en genopbygning er nødvendig. Og at der er så meget for meget CO2 i atmosfæren, at vi skal lagre mere kulstof, end vi udleder som CO2, for at vi samlet set kan modvirke klimaforandringerne. For at et landbrug, en have, en organisation mv. kan kaldes permakultur, skal der således ske en genopbygning af naturressourcerne og modvirkning af klimaforandringerne. Dette er netop undertitlen på Bogen om Permakultur, som vi udgav i 2019. Da vi skrev den, var det en overvejelse, om vi skulle bruge det engelske ord regenerativt eller det danske genopbygning, og vi endte på genopbygning, fordi vi mente, at dette var lettest forståeligt. Men nu, 2½ år senere, havde vi nok valgt regenerativt, fordi det i dag er det mest brugte.

Så permakultur er per definition altid regenerativt, og at skrive regenerativ permakultur er egentligt en form for dobbeltkonfekt. Men omvendt er regenerativt jordbrug ikke altid permakultur!

Dels indeholder regenerativt jordbrug ikke nødvendigvis den helhed, som permakultur gør, med at se på hele systemet med bolig, transport, organisation i lokalområdet mv. Og dels er permakultur også at arbejde med zoner, sektorer, landskabsprofil og mikroklima, lille intensiv skala, biologiske ressourcer og flerårige planter som træer, buske og grønsager. Og permakultur går også videre end regenerativt landbrug med hensyn til omsorg for jorden, omsorg for mennesket og lige fordeling, som giver retning for vores permakultur-projekter. Især den sidste etik om lige fordeling med mennesker i fattige lande og fremtidige generationer gør permakultur til en græsrodspolitisk bevægelse.

Permakultur er således et mere ambitiøst begreb end regenerativt jordbrug, også selv hvis vi indsnævrer begrebet til permakultur landbrug.

Regenerative jordbrug arbejder med nogle af permakulturens principper: de søger at undgå jordbearbejdning og holde jorden dækket med flade-kompost, men de inddrager ikke nødvendigvis træer og buske, som er så centrale i permakultur, fordi det er dem, som for alvor skaber kulstoflagring. Vi kan godt øge kulstofindholdet i et bed, hvor vi dyrker enårige afgrøder, men det sker ved at hente kulstof ind fra andre steder, f.eks. i af form kompost eller halm – men så skal man være opmærksom på, at kulstoffet mangler et andet sted i helheden.

Skovlandbrug
En anden positiv udvikling, der sker, er at økologiske landmænd begynder at indarbejde træer i markerne på deres stordrift landbrug og dermed lave skovlandbrug. Her inddrages produktions-, læ- eller energitræer og – buske i større industrilandbrug, hvilket øger biodiversiteten og skaber robustheden i forhold til ekstremt vejr og skaber kulstoflagring. Men skovlandbrug af denne type kombineres ofte med, at der er jordbearbejdning til dyrkning af enårige afgrøder i brede bælter mellem rækker af træer, så der samtidigt er en CO2-udledning fra traktorer og en overiltning af jorden, hvis den vendes. Ofte kombineres dette også med store flokke af drøvtyggere, der som bekendt udleder den kraftigt virkende drivhusgas metan, og vi derfor må stille spørgsmålstegn ved, hvor mange drøvtyggere, der overhovedet skal være i landbruget? Stordrifts skovlandbrug arbejder således også med nogle af permakulturens principper uden at arbejde med dem alle.

Nærmeste kollegaer
Det er enormt positivt, at både regenerativt jordbrug og skovlandbrug vinder frem i dansk landbrug og kan inddrage bønder, der ikke nødvendigvis er klar til at gå hele vejen med at lave permakultur landbrug. De er permakulturens nærmeste kollegaer, og sammen kæmper vi for et landbrug, der tager hånd om nutidens største udfordringer.

Målet må være et landbrug, der bringer os længst muligt i permakultur-etikkens retning, og det er det permakulturens samlede designsystem er udviklet til at hjælpe os med. Der er en lang vej at gå fra industrilandbrug til permakultur landbrug, og det er vigtigt at anerkende alle de skridt der bliver taget. Men set fra en permakulturists synsvinkel så går glip af vigtige muligheder ved kun at lade os inspirere af nogle af permakulturprincipperne.

Af Mira Illeris og Esbens Schultz