Kategoriarkiv: artikler

nyt syn på menneskets samspil med naturen

“Der er brug for et helt nyt syn på menneskers samspil
med naturen, hvor mennesker ses som nødvendige aktører på de nedbrudte landbrugsjorde. Mennesker har gennem årtusinder nedbrudt naturen, og nu er mennesker de eneste, som målrettet og effektivt kan genopbygge naturen hurtigt nok til, at vi kan takle klimaforandringerne og biodiversitets-krisen. Gennem bevidst permakultur-design skal Jorden genskoves. “
Næste nummer af Tidsskrift om Permakultur.

Næste Permakultur tidsskrift bringer artikler om praktiske erfaringer fra 5 danske skovhaver, en Permakultur gård i Skåne, en produktiv vandhave der buster biodiversiteten, om ærtetræet til den selvfodrende hønsegård og fra et pioner projekt der med permakultur hjælper Kenya mod klimakrisen.

Men meget lovgivning hæmmer udbredelsen af permakultur skovlandbrug. F.eks. fratages alt landbrugsstøtte disse landbrug.

I december sendte derfor et forslag, om hvordan permakultur landbrug kan støttes økonomisk. Forslaget blev støttet af 9 permakultur skovlandbrug i Danmark, der alle er startet siden 2016, samt af Permakultur Danmark og Økologisk Landsforening og det blev sendt til ministre og ordførere indenfor miljø, klima og landbrug, samt til Danmarks Naturfredningsforening og Klimarådet.
Vi fik svar fra landbrugsstyrelsen under minister for fødevarer og fiskeri Mogens Jensen. Essensen af svaret var at permakultur-landbrug ligesom alle andre landbrug kunne få støtte, hvis bare de fulgte reglerne. Til dette har vi responderet med en faglige uddybning af, hvordan de nuværende støtteordninger direkte hæmmer udbredelsen af permakultur-landbrug, som kan læses i næste nummer af Tidsskrift om Permakultur. Styrelsen har efterfølgende lovet at tage vores input med, i de igangværende forhandlinger i forbindelse med den kommende landbrugsreform.

Tidsskriftet modtages som medlem af Permakultur Danmark og du kan lige nå forårstilbuddet på medlemskab og Bogen om Permakultur, der løber frem til første april. Vi vil gerne være flere der arbejder for en fremtid, der tackler klimaforandringerne.

forslag om at permakultur skovlandbrug skal fremmes politisk

Der er brug for helt grundlæggende forandringer i landbruget, hvis vi skal tackle klima- og biodiversitetskrisen. I 2015 var der ingen permakultur skovlandbrug i Danmark. I dag støtter hele 9 af denne type landbrug op, om forslaget til hvordan permakultur skovlandbrug kan fremmes politisk. Forslaget præsenteres til sidst i artiklen, der er trykt i efterårsnummeret af Tidsskrift om Permakultur.

Artiklen forklarer også hvorfor og hvordan permakultur skovlandbrug er den type landbrug, der opnår den største kulstoflagring pr ha og den største fremme af biodiversiteten, samtidig med at der er en stor produktion af fødevarer.

Vedhæftede følgebrev og artikel er således sendt til 23 politikere, DN og Klimarådet.

Læs hele artiklen her: https://permakulturgaarden.dk/…/laes-artikler-fra-permakul…/

Læs om 2 af de 9 landbrug i Tidsskrift om Permakultur, der modtages som medlem af Permakultur Danmark og læs meget mere om permakultur i Bogen om Permakultur.

Del det gerne – vi vil gerne være mange flere, der arbejder for grundlæggende forandringer … nu.

Læs hele artiklen her

Er små Permakultur landbrug fremtiden?

I forbindelse med at Bogen om Permakultur udkommer d.10.april, har vi fra flere sider fået spørgsmålet om små permakultur landbrug er fremtiden?
Om det er realistisk at leve af små landbrug?

Og ja, små permakultur landbrug, med høj diversitet, modvirker klimaforandringerne og er rentable. Emnet behandles i lederen fra sidste nummer af Tidsskrift om Permakultur, et nummer der bringer artikler fra 6 permakultur landbrug, hvor unge mennesker er i gang og lever af det. Lederen er lagt ud her, hvor du også finder andre artikler fra tidsskriftet.

Permakulturdesign og næringsstoffer på Svanholm Skovlandbrug

Vi har skrevet en artikel om permakulturdesign og næringsstoffer, som vi håber vil inspirere I der arbejder med skovhaver og skovlandbrug, så beplantningerne bliver højproduktive alternativer til industrilandbruget. Artiklen bliver samtidigt første gang vi præsenterer vores design for Svanholm skovlandbrug nr.1:

På vores permakulturlandbrug har vi lavet et næringsstof-regnskab, og det har tydeliggjort hvor fantastisk enkelt et permakultursystem kan gøre noget, der ellers er komplekst i nutidens samfund. Det bliver enkelt, fordi vi arbejder med naturen i stedet for imod den. Når vi planter flerårige planter, lader vi naturen skabe et veludviklet rodsystem. Når vi planter akkumulatorplanter og kvælstoffikserende planter, henter vi de næringsstoffer, som er tilgængelige i naturen. Når vi så samtidig giver vores egen gødning retur, så kan vi springe over de fabrikker, de miner og al den transport og det arbejde, der i dag er forbundet med næringsstoffer i landbruget … og vi kan undgå risikoen for, at næringsstoffer ender forkerte steder som i grundvand, sø og hav. Vi laver robuste dyrkningssystemer, der er selvforsynende med næringsstoffer år efter år.

Det er en artikel, der bringer helt ny viden, da vi selv ud fra vores landbrugsfaglige viden, har videreudviklet en metode der beskrives i “Creating A Forest Garden”. Artiklen bringes i forårsnummeret af Permakultur tidsskriftet, som du automatisk vil modtage som medlem af foreningen Permakultur Danmark.

.