Hvordan sparer vi arbejde og skaber nyttige forbindelser, når vi vil indrette vores liv, have, skovhave, skovlandbrug, hus, byhave mm.., så det modvirker klimaforandringerne og regenererer naturressourcerne? Vi laver et gennemtænkt permakultur-design!
Og det er netop en stor styrke ved Permakultur Designkurset, at kursisterne efter dage med undervisning, studieture og workshops har et døgn, hvor de laver et Permakultur design for et selvvalgt aktuelt sted. Ofte er der jo flere kursister, der skal hjem og i gang på deres sted og så får de et design med hjem fra kurset. Esben og jeg har på den måde vejledt på mange permakulturdesigns og jeg synes faktisk det fungerer bedre end, når vi kommer ud som konsulenter.
På dette års kursus i uge 26&27 har vi indlagt en friweekend, hvor kursisterne har mulighed for at tage hjem og observere på det sted de laver design for.
Slutteligt ender kurset med uddeling af et internationalt standardiserede Permakultur Certifikat, festmiddag og fejring!
Kurset er allerede halvt fyldt, så det er først til mølle, vi holder kun et i år og vores andre kurser er så godt som fyld… skriv hvis du har spørgsmål eller tilmeld dig nu. https://permakulturgaarden.dk/







